Volkswagen leverer større salg end ventet – men bundlinjen skuffer

Trods en omsætning, der var højere end ventet, lå flere af bilproducentens nøgletal under det ventede.
Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Volkswagen kom gennem hele 2022 med et lidt større salg end ventet, mens indtjeningen på den anden side var noget under.

Det fremgår af foreløbige regnskabstal, som den tyske bilkæmpe tirsdag aften har lagt frem.

Toplinjen endte i 2022 på 279 mia. euro. Det var mere end ventede 278 mia. euro, ifølge Bloomberg News.

Overskuddet på driften, justeret, landede samtidig i 22,5 mia. euro. Her havde analytikerne regnet med 23,0 mia. euro.

Volkswagen oplyser også om en fri pengestrøm sidste år på 5 mia. euro, hvilket er under selskabets eget mål om mindst at matche niveauet fra det foregående år, hvor pengestrømmen var på 8,6 mia. euro.

”Afvigelsen skyldes hovedsageligt den ustabile forsyningssituation gennem 2022 og afbrydelser i logistikkæderne, især ved årets afslutning,” hedder det i meddelelsen.

Volkswagen påpeger, at det har medført øget behov for arbejdskapital, men koncernen ser udviklingen vendt i 2023.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også