Ford kæmper med omkostningsulempe på otte mia. dollar

Frem mod 2025 vil bilproducenten gennemføre besparelser ved at omstille udviklingen og produktionen af biler.
Ford-topchef Jim Farley | Foto: Bill Pugliano / AFP / Ritzau Scanpix
Ford-topchef Jim Farley | Foto: Bill Pugliano / AFP / Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Den amerikanske bilkæmpe Ford er mindre rentabel end sine traditionelle konkurrenter, fordi koncernen har en alt for stor omkostningsfod på syv-otte mia. dollar om året.

Det er meldingen fra Ford, der planlægger at gennemføre besparelser i det niveau frem mod 2025 ved at omstille udviklingen og produktionen af biler.

”Vi kan skøre omkostningerne, vi kan skøre i antallet af medarbejdere, vi kan gøre det ret hurtigt, og vi vil gøre det, vi skal gøre,” sagde Jim Farley, topchef i Ford, onsdag på en konference, ifølge Bloomberg News.

”Mit job som CEO er at sikre, længe efter jeg er væk, at omkostningerne ikke vokser tilbage.”

Ford har allerede annonceret i tusindvis af afskedigelser, senest tirsdag med beslutningen om, at 3.800 ansatte i Europa skal forlade koncernen, og målet er at skabe besparelser for 2,5 mia. dollar om året allerede i 2023.

Mens Ford sparer mange steder, så har selskabet valgt at investere op mod 50 mia. dollar over en længere periode på at udvikle sin elbilforretning. 

Mandag præsenterede selskabet en plan om at investere 3,5 mia. dollar i en ny batterifabrik i delstaten Michigan.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også