Air France-KLM laver sit bedste resultat i seks år

Krig i Ukraine og høj inflation var ikke nok til at vælte luftfartsselskabet Air France-KLM omkuld sidste år.
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det fransk-hollandske luftfartsselskab Air France-KLM har i 2022 haft en indtjening på mere end 5,5 milliarder kroner.

Det viser selskabets årsregnskab fredag morgen.

Det er ikke set bedre siden 2016, og sammenlignet med 2019 - altså året før corona - har man næsten tredoblet overskuddet.

Set i lyset af krigen i Ukraine, coronapandemien og inflationskrisen er topchef Benjamin Smith godt tilfreds med resultatet.

”Gennem hele 2022 demonstrerede Air France-KLM igen sin modstandsdygtighed i en tid med et uset antal kriser,” siger han i regnskabet.

”På trods af omikronvarianten, krigen i Ukraine, inflationskrisen og driftsforstyrrelserne i internationale lufthavne sidste år var vi i stand til at indfri en stærk efterspørgsel.”

Til sammenligning havde Air France-KLM et underskud på knap 25 milliarder kroner i 2021.

Det solide resultat sidste år var hjulpet godt på vej af stor rejseglæde. Omsætningen for året er knap fordoblet til 196 milliarder kroner.

Stigende omkostninger til brændstof har dog gjort et stort indhug i indtjeningen. Udgifterne hertil steg sidste år med 164 procent i forlængelse af energikrisen.

I alt brugte man 54 milliarder kroner på brændstof i løbet af året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også