Tesla vil bygge produktionsanlæg i mexicansk industricentrum

Investeringen er koordineret med den mexicanske præsident og bliver præsenteret onsdag.
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Elbilproducenten Tesla planlægger at bygge en produktionsfabrik i Monterrey, der er industricentrum i det nordlige Mexico.

Det skriver Wall Street Journal.

Mexicos præsident Andrés Manuel López Obradorar har de seneste dage talt med Teslas topchef Elon Musk, og detaljerne om investeringen bliver offentliggjort onsdag.

Præsident López Obradorar har ifølge avisen fortalt, at Tesla er gået med til en række forpligtelser for at adressere problemerne med vandmangel i Monterrey, blandt andet i form af at genbruge vand i produktionen af elektriske biler.

Den stigende efterspørgsel efter elbiler i USA har sat gang i en udvidelse og opførelse af bilfabrikker. Tesla producerede over 1,3 mio. biler sidste år og har jævnligt øget produktionskapaciteten på fabrikkerne i USA, Kina og Tyskland med mål om at sælge 20 mio. biler årligt inden 2030.

Mexico har øget indsatsen for at fremme produktionen af elbiler, efter at have set fordele ved at virksomheder flytter deres produktion og forsyninger tættere på USA, hvilket tog fart som reaktion på coronapandemiens opbrud i de globale forsyningskæder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også