Medie: Elbilproducent venter større produktion end udmeldt

Elbilproducenten Rivian har internt luftet en større forventning til produktionen end udmeldt, skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i elbilproducenten Rivian stiger stort fredag, efter at ledelsen har fortalt sine medarbejdere, at det er muligt at producere 62.000 elbiler i år.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder.

Tidligere på ugen gav selskabet ellers en prognose på 50.000 elbiler i år i forbindelse med sit regnskab.

Skulle Rivian nå op på 62.000 biler i år, vil det i gennemsnit være 1000 biler mere om måneden, end det tal, som selskabet tidligere har meldt ud.

Hos Rivian vil man ikke bekræfte, at der er tale om en ny prognose.

”Det var noget, som blev diskuteret på et internt møde. Vi har allerede givet vores produktionsprognose i tirsdag i forbindelse med vores regnskab,” udtaler en talsperson for selskabet til Bloomberg.

Aktien steg 7,6 pct. i den ordinære handel fredag til 16,92 dollar. Det blev handelt i intervallet mellem 15,72 dollar og 17,48 dollar. Slutninveauet blev fastholdt i fredagens eftermarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også