Norwegian går efter forretningsrejsende – SAS klar til kamp

Et nyt og omfattende loyalitetsprogram skal hive flere forretningsrejsende til det norske flyselskab.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Luftfartsselskabet Norwegian vil have flere forretningsrejsende i Skandinavien. Allerede nu er andelen af forretningsrejsende steget med 50 pct. siden 1999, og et nyt og mere omfattende loyalitetsprogram skal lokke flere til.

Det fortalte Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian, på Danish Travel Event 2023 arrangeret af TravelMedia Nordic, skriver branchemediet Check-In.

SAS har i mange år markedsført sig som selskabet for forretningsfolket - og her er man klar til kamp for at holde fast i de forretningsrejsende, fastslog Anko van der Werff, koncernchef i SAS, på konferencen.

”Norwegian er en dygtig konkurrent, og der er et marked for os begge,” sagde Anko van der Werff på konferencen ifølge Check-In.

Han peger på, at Norwegian tidligt under covid-19 tog mange rigtige beslutninger, som har bragt dem i en god position her og nu.

”De er måske halvandet år foran os i eksekvering, men vi har vores egen plan, og vi kommer tilbage,” lød det fra SAS-chefen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også