Flyselskabet SAS har behov for at rejse milliarder i ny kapital for at sikre sig overlevelse. 

Men de investorer, der eventuelt vil skulle spytte penge i kassen hos flyselskabet, bliver mødt af en række krav af den danske stat - herunder at betale en stribe gebyrer til statskassen.

Det fremgår af dokumenter indsendt af SAS til konkursdomstolen i New York, som MobilityWatch har gennemgået.

Ud fra de oplysninger, som SAS tidligere har lagt frem, vil der kunne blive tale om store millionbeløb, som den danske stat tager sig betalt for bl.a. at hjælpe med at sikre de nødvendige godkendelser i EU.

”Men det usædvanlige i sagen her er også, at der er en stat inde over, hvilket ikke er normalt,” siger luftfartsanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, til MobilityWatch.

Afgørende rolle

Dokumenterne er indleveret i forbindelse med den kapitalrejsning, som SAS i påsken annoncerede, at selskabet ville påbegynde, og som er afgørende for at genopstå fra den såkaldte Chapter 11-proces.

SAS har meldt ud, at selskabet som minimum vil hente 9,5 mia. svenske kr., svarende til 6,2 mia. danske kr., i ny kapital. En stor del af pengene skal komme fra nye investorer, men den danske stat har også erklæret sig villig til at skyde flere penge i flyselskabet. 

Danmark er således villig til at øge ejerandelen fra de nuværende små 22 pct. op til 29,9 pct., fremgår det af dokumenterne. Det adskiller sig fra den norske og svenske stat, som har sagt nej tak til at hælde flere penge i SAS, efter at de ligesom Danmark i årevis har mistet milliarder på flyselskabet.

Netop den danske stats interesse i at skyde flere penge i SAS giver derfor Danmark en særlig position i kapitalrejsningen, hvilket også fremgår tydeligt af dokumenterne. 

Faktisk er det et krav, at nye investorer skal acceptere at få den danske stat med på vognen i det fremtidige ejerskab for overhovedet at komme i betragtning til at skyde penge i SAS.

Desuden skal interesserede investorer binde sig til en endnu hemmelig ”governance”-aftale - hvilket vil sige en slags aktionæraftale - der er indgået mellem SAS og staten. 

Der er tidligere spekuleret i, at den danske stat her f.eks. kan finde på at stille krav om, at Københavns Lufthavn skal have en særlig rolle for SAS i fremtiden med det formål at understøtte de mange arbejdspladser i Kastrup.

Endelig er der som nævnt også krav om, at investorer skal betale forskellige gebyrer til den danske stat - og i et vist omfang den svenske - hvis de vil sende ny kapital ind i SAS.

Flere gebyrer

Dokumenterne nævner, at den danske stat har krav på et såkaldt ”commitment fee” for at gå med i kapitalrejsningen. 

Det skal, understreges det, betales kontant og kan udgøre 3 pct. af værdien af det, som Danmark skyder i SAS for at nå op på ejerandelen på de små 30 pct. 

Desuden sætter den danske stat et krav om at få godtgjort udgifter i forbindelse med kapitalrejsningen svarende til 2 pct. - dog med et loft på 62,5 mio. svenske kr., eller ca. 41 mio. danske kr.

Endelig stiller den danske stat krav fra nye investorer om såkaldte ”contribution fees”. Disse gebyrer skal tilfalde både den danske og svenske stat og hænger ifølge dokumenterne sammen med, at staterne hjælper med afgørende godkendelser i EU under rekonstruktionen. 

Det gælder bl.a. i forhold til statsstøtteregler, hvor embedsmændene i Bruxelles skal nikke ja til, at Danmark både nedskriver sin milliardgæld i SAS og skyder nye penge i selskabet. Ifølge dokumenterne har staterne fået ”klare indikationer” fra EU-Kommissionen på, at alle tiltagene i rekonstruktionen af SAS er at betegne som statstøtte.

Danmark - og Sverige - skal altså ikke desto mindre forsøge at overbevise Kommissionen om at godkende hjælpen, hvilket omvendt skal udløse et gebyr til staterne. 

Desuden nævnes det i forbindelse med gebyrerne, at investorerne i det hele taget vil ”drage fordel af, at den danske stat bliver aktionær i Det Reorganiserede SAS.”

”Et lille plaster på såret”

Størrelsen på de såkaldte ”contribution fees” er endnu ikke afgjort, lyder det. Staterne har dog ifølge dokumenterne aftalt en ramme, som imidlertid ikke er endeligt godkendt.

Hvor meget gebyrerne samlet vil bidrage med til den danske statskasse er uvist, da størrelsen af kapitalrejsningen ikke er endeligt bestemt, ligesom de specifikke, økonomiske vilkår for kapitalindsprøjtningen først afklares i selve budprocessen. 

Det må dog antages at være forholdsvis store millionbeløb, da Danmark ifølge Jacob Pedersen må ventes at skulle levere et milliardbeløb i kapitaltilførslen for at forsvare sin ejerandel og øge til de små 30 pct. 

”Men jeg kan godt forstå, at staten vil kompenseres for det, som det koster, at den danske stat gør sig selv til omdrejningspunkt og garant for et SAS i fremtiden,” siger han.

Ifølge analytikeren vil det dog uanset hvad kun være et ”et lille plaster på såret”. 

Det skyldes, at den danske stat i rekonstruktionen ifølge Jacob Pedersen ”taber et ustyrligt beløb” som følge af de mange milliarder, som Danmark tidligere har skudt i SAS i form af kapitaltilførsler og lån.

MobilityWatch har spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), som er den ansvarlige minister for den danske stats ejerandel i SAS, om de nye gebyrer, men han er ikke vendt tilbage inden deadline.