American Airlines falder efter skuffende bud på kvartalsresultat

En melding om at indtjeningen i første kvartal ser ud til at ramme under analytikernes forventninger sender aktiekursen ned på American Airlines Group. 
Indtjeningen i American Airlines Group risikere at skuffe investorerne- | Foto: Eduardo Munoz
Indtjeningen i American Airlines Group risikere at skuffe investorerne- | Foto: Eduardo Munoz
AF MARKETWIRE

Aktien i American Airlines Group falder onsdag på børsen i New York efter meldingen fra selskabet om, at indtjeningen i første kvartal meget vel kan ramme under analytikerforventningerne.

Ifølge en foreløbig opgørelse ser American Airlines en justeret indtjening per aktie i første kvartal på mellem 1 cent og 5 cent, og midtpunktet er under analytikerkonsensus på 4,6 cent, skriver Bloomberg News.

Flyselskabets har endvidere foreløbigt opgjort omsætningen i kvartalet til 12,19 mia. dollar, hvilket flugter meget godt med analytikernes forventninger på 12,21 mia. dollar.

Opdateringen fra American Airlines kommer dagen før regnskabet fra Delta Air Lines, som er først i rækken af de store flyselskaber til at levere kvartalstal.

United Airlines følger efter med tal 18. april, mens regnskabet fra American Airlines er sat til 27 april.

Aktien i American er onsdag ved 16-tiden faldet 4,5 pct. lavere. Delta Airs aktie ligger 0,7 pct. lavere og United Airlines falder 2,0 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også