Ryanair-topchef ser muligheder i Ukraine efter afslutning af krigen

”Vi ser aktivt på, hvordan vi kan komme tilbage i Ukraine,” lyder det fra Ryanairs topchef, Michael O’Leary.
Før den russiske invasion var Ryanair det næststørste flyselskab i Ukraine. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Før den russiske invasion var Ryanair det næststørste flyselskab i Ukraine. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det irske lavprisflyselskab Ryanair er klar til hurtigt at genoptage aktiviteterne i Ukraine, når det igen bliver sikkert at flyve ind i det krigshærgede land.

Det siger Ryanairs topchef, Michael O’Leary, i en paneldebat under Bloomberg New Economy Gateway Europa.

Ifølge O’Leary har selskabet omkring 60 ukrainske piloter og omkring 80 kabineansatte, der primært er lokaliseret på Ryanairs baser i Polen, som venter på en genåbning af markedet.

Og flyselskabet planlægger at skabe 30 ruter og have flere baser i landet inden for 12 måneder, uddyber han.

”Vi kunne flyve der inden for to uger. Vi ser aktivt på, hvordan vi kan komme tilbage i Ukraine,” siger Michael O’Leary, som tilføjer, at genopbygningen af landet vil udgøre en stor mulighed for europæiske virksomheder.

Og luftfart vil spille en nøglerolle, for ”russerne vil formentlig springe veje og broer i luften på deres vej ud ad døren”, mener han.

Før den russiske invasion var Ryanair det næststørste flyselskab i landet, men O’Leary forudser, at det kan blive nummer et, når der kommer en normalisering efter krigen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også