Flylederstrejke i Frankrig giver aflysninger

Udvalgte ruter med SAS og Norwegian er også aflyst.
Foto: Eric Piermont/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Piermont/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De franske flyveledere strejker den 1. maj, hvilket får store konsekvenser for flytrafikken.

Ryanair har aflyst 220 flyvninger, og til og fra København aflyses udvalgte flyvninger med SAS, Norwegian, Air France og Easyjet.

Det skriver branchemediet Check-In.

Strejken er en protest mod den pensionsreform, som præsident Emmanuel Macron agter at gennemføre, og som har ført til en lang række arbejdsnedlæggelser siden årsskiftet.

Strejken varer frem til tirsdag morgen klokken 06.00, og de franske luftfartsmyndigheder har pålagt flyselskaberne at reducere antallet af operationer.

Paris-Orly-lufthavnen er blevet pålagt at reducere med 33 pct., mens Charles de Gaulle-lufthavnen samt Beauvais-lufthavnen mandag skal skære 25 pct. af den planlagte kapacitet væk.

Der skal også reduceres med 25 pct. i lufthavnene i Bordeaux, Lyon, Marseille, Nantes og Toulouse, mens Nice får reduceret med 33 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også