Scandlines taber retssag om påbud fra skattemyndigheder

Rederi blev truet med daglige bøder på 25.000 kroner, hvis man ikke gav oplysninger om kunder.
Scandlines mente, Skattestyrelsen var gået for vidt, da myndigheden tvang rederiet til at give oplysninger om kunders køb i grænsebutikker. | Foto: Finn Frandsen
Scandlines mente, Skattestyrelsen var gået for vidt, da myndigheden tvang rederiet til at give oplysninger om kunders køb i grænsebutikker. | Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU

Rederiet Scandlines har torsdag tabt en principiel retssag mod Skatteministeriet.

Scandlines mente, at Skattestyrelsen gik for vidt, da myndigheden tvang selskabet til at afgive oplysninger om en stor gruppe kunders køb i to grænsebutikker.

Men tre dommere i Københavns Byret mener ikke, at et påbud til selskabet om at røbe oplysninger om en række kunder i grænsebutikker var ugyldigt. Og kravet om at tilbagelevere oplysningerne er også afvist.

Scandlines blev sat under stort pres. Hvis man ikke rykkede ud med oplysningerne senest 5. januar 2021, vankede der daglige bøder på 25.000 kroner, hed det i påbuddet.

I retten har rederiet hævdet, at påbuddet er ugyldigt. Både EU’s charter om grundlæggende rettigheder, momsloven og reglerne om databeskyttelse var blevet tilsidesat, har man sagt.

”Alle har sympati for den samfundsopgave, Skattestyrelsen er sat i verden for at løse, men målet helliger ikke midlet, sagde rederiets advokat,” Jakob Skaadstrup Andersen, i et retsmøde i marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også