Tesla vil prøve nyt: Vil til at købe annoncer

Tesla vil prøve noget helt nyt. At reklamere for sine varer.
Foto: Beck Diefenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Beck Diefenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Elbilproducenten har haft en strategi om i det store hele ikke at bruge penge på markedsføring, men koncernen er ikke immun over for den økonomiske opbremsning, og derfor er topchef Elon Musk klar til at gå - for ham - nye veje.

”Vi vil prøve en smule annoncering og se, hvordan det går,” sagde Elon Musk ifølge Bloomberg News på Tesla generalforsamling tirsdag aften.

Aktien i Tesla reagerer onsdag positivt på meldingen, og med et plus på 4,0 pct. løfter den mest af alle i S&P 500-indekset.

Tesla har ellers længe holdt sig til at lade kundernes omtale af produkterne være det bærende element i markedsføringen, og koncernen har hidtil undgået at betale for annoncer på tv, online og på print.

”Det er et forsøg værd, og vi vil se, hvor effektivt det er. Jeg har lige akkurat godkendt det, så det er endnu ikke en fuldt formet strategi,” forklarede Elon Musk senere tirsdag til tv-stationen CNBC.

På produktsiden kom det på tirsdagens generalforsamling også frem, at Tesla nu endelig i år vil være klar med at levere de første eldrevne cybertrucks, og Elon Musk vurderede, at den vil blive bedre end ventet.

”Cybertruck er den bil, jeg selv vil køre på en daglig basis,” lød anprisningen fra Elon Musk.

Topchefen havde dog også en advarsel til aktionærerne.

”Tesla er ikke immun over for det globale økonomiske miljø. Jeg forventer, at tingene vil være, på et makroøkonomisk niveau, svære i mindst de næste 12 måneder.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også