SAS forlænger periode for aktiesalg med fire uger

Luftfartsselskabet har oplevet ”substantiel interesse” fra investorer og nu får parterne bedre tid til at forhandle om bud.
SAS får fire uger mere til at forhandle et aktiesalg på plads, der skal sikre luftfartsselskabet tilstrækkelig med kapital. | Foto: Jens Dresling
SAS får fire uger mere til at forhandle et aktiesalg på plads, der skal sikre luftfartsselskabet tilstrækkelig med kapital. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

SAS, der er under rekonstruktionsbehandling ved en domstol i USA, har torsdag aften besluttet sig for at forlænge perioden for sit planlagte salg af nye aktier.

Det fremgår af en meddelelse,

Salgsperioden øges således med ”cirka fire uger” efter ”indledende diskussioner med potentielle investorer”.

Konkursdomstolen i New York godkendte i midten af maj SAS’ planer om at rejse frisk kapital til en restruktureret udgave af luftfartskoncernen.

”Selskabet har siden da set substantiel interesse fra finansielle og strategiske investorer for at deltage i processen,” hedder det.

”Baseret på indledende diskussioner med potentielle investorer, har SAS besluttet af forlænge tidsfristen, for at investorer kan forberede deres bud, og for at SAS kan vurdere potentielle bud.”

Interesserede investorer skal således senest den 17. juli give indikationer på interesse og senest 18. september indsende endelige bud.

SAS sigter fortsat på at afslutte omstruktureringsprocessen via konkursdomstolen i New York inden årets udgang. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også