Airbus får kæmpe ordre: Lavprisselskab bestiller 500 fly

Efter den nye ordre venter det indiske lavprisselskab nu på flere end 1300 Airbus-fly.
Foto: Raveendran/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Raveendran/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Verdens største flyshow startede mandag i Paris, og det er vanen tro en god lejlighed til at annoncere store flybestillinger.

Det har også været tilfældet her på førstedagen af Paris Air Show, hvor det mandag er kommet frem, at Airbus har fået en rekordstor bestilling på 500 fly fra det indiske lavprisselskab IndiGo.

Den multimilliard-store aftale bekræfter dermed tidligere skriverier om, at en aftale var undervejs, skriver Reuters.

”Dette er kun begyndelsen, der kommer mere fremadrettet. Med væksten i Indien og væksten i det indiske luftfartsmarked, så er tidspunktet for at placere denne ordre, det rigtige for os,” siger administrerende direktør for IndiGo Pieter Elbers, på en pressekonference ifølge Reuters.

I forvejen havde IndiGo 830 fly fra A320-serien i bestilling, så det samlede bestilte antal har nu rundet 1330.

Paris Air Show løber frem til og med den 25. juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også