Endnu en konkurrent tilslutter sig Teslas ladeteknologi

Der er tale om elbilsproducenten Rivian, som nu dropper at lave egne ladestandere.
Rivian følger således trop med Ford og Genral Motors, der allerede har indgået aftale med Tesla om brug af selskabets ladeteknologi. | Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Rivian følger således trop med Ford og Genral Motors, der allerede har indgået aftale med Tesla om brug af selskabets ladeteknologi. | Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tesla kan tirsdag glæde sig over, at endnu en elbilproducent har besluttet at droppe egen ladeteknologi og i stedet hoppe over på Teslas netværk af standere.

Det er denne gang Rivian, der producerer eldrevne pickup-trucks og varevogne, som følger trop på General Motors og Ford og indgår en aftale med Tesla om brug af selskabets ladeteknologi.

Det skriver Bloomberg News.

Aftalen giver Rivian-kunder adgang til mere end 12.000 af Teslas superchargers – altså lynladestandere – på tværs af USA og Canada fra næste år, fremgår det af en pressemeddelelse,

Dermed kan Tesla tage endnu et stik i kampen om at få lov til at definere en fælles ladestandard for branchen i USA.

Investorerne tager godt imod nyheden og sender Rivian-aktien op med 3 pct., mens Tesla stiger 1,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også