Finnair fik vækst i toppen i andet kvartal

Samtidig er sidste års underskud vendt til overskud hos det finske flyselskab.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Finnair havde vækst i omsætningen i andet kvartal, efter at selskabet har fået rystet pandemien af sig. Det kvitterer investorerne for ved at sende aktien frem med 1,9 pct. på børsen i Helsinki.

”Pandemiens konsekvenser er aftaget, mens markederne har tilpasset sig lukningen af det russiske luftrum. Der er dog stadig risici forbundet med inflation og stigende renter, der kan påvirke efterspørgslen og omkostninger,” udtaler selskabet i regnskabet for andet kvartal, der blev offentliggjort fredag morgen.

Det justeret driftsresultat (EBIT) i andet kvartal overrasker analytikerne med 66,2 mio. euro mod ventet 44,9 mio. euro ifølge Bloomberg News.

I perioden steg omsætningen med 36,2 pct. relativt til samme periode sidste år med en top på 749,2 mio. euro, der dog flugter med markedsestimatet på 752 mio. euro.

Det gav et plus på bundlinjen på 138,6 mio. euro mod et underskud på 279,5 mio. euro i andet kvartal 2022. Dertil blev det til en indtjening per aktie på 0,09 euro mod ventet 0,01 euro.

Flyselskabet fløj i andet kvartal med 2,8 mio. kunder og havde en kabinefaktor på 76 pct.

For nuværende venter selskabet for 2023 en gennemsnitlig kapacitet (ASK) på 80-85 pct. sammenlignet med 2019, mens omsætningen ventes at stige betydeligt i forhold til sidste års regnskab - dog ikke til niveauet fra 2019 på lidt over 3 mia. euro.

Dertil ventes et driftsresultat i intervallet 150 til 210 mia. euro.

Finnair vil i forbindelse med sit tredje kvartal opdatere forventningerne til helåret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også