VW vil investere 700 mio. dollar i kinesisk elbilproducent

Investeringen skal være med til at vende bilproducentens udvikling i Kina, hvor andre producenter fører an i elektrificeringen.
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Volkswagen planlægger at investere 700 mio. dollar i den kinesisk elbilsproducent Xpeng og i fællesskab udvikle elektriske biler til det kinesiske marked.

Det skriver Bloomberg News.

Efter en kapitalforhøjelse vil VW eje 4,99 pct. af det kinesiske selskab.

VW prøver at vende udviklingen i Kina, hvor Tesla og det lokale BYD er kørt i forvejen, fordi de er bedre til at producere biler med en teknologi og en software, der passer til kinesiske kunders smag, skriver Bloomberg.

VW’s elbilsalg i Kina faldt i første halvår, mens markedet steg 20 pct.

VW og Xpeng planlægger at lancere mindst to nye modeller af elbiler, hvor den første skal ramme markedet i 2026.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også