Ford løfter forventninger til året efter bedre andet kvartal end ventet

Ifølge Bloomberg skyldes fremgangen især stor efterspørgsel efter biler på mere traditionelt brændstof, mens selskabet arbejder på at hæve salget af elbiler. 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af MarketWire

Den amerikanske bilkæmpe Ford løfter forventningerne til året, efter at andet kvartal har vist sig bedre end ventet.

Selskabet sigter nu efter et justeret driftsresultat, EBIT, på 11-12 mia. dollar, hvor målet tidligere var 9-11 mia. dollar. Analytikerne havde sat næsen op efter 10,7 mia. dollar, fremgår det af Bloomberg.

Det sker efter, at Ford i andet kvartal har hentet en justeret indtjening per aktie på 0,72 dollar mod et estimat på 0,54 dollar. Den justerede drift, EBIT, landede i kvartalet på 3,8 mia. dollar mdo en forventning om 3,2 mia. dollar.

Ifølge Bloomberg skyldes fremgangen især stor efterspørgsel efter biler på mere traditionelt brændstof, mens selskabet arbejder på at hæve salget af elbiler. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også