Amerikansk flyselskabs nedjustering begrundes med en sløj sommer for indenrigsrejser

Analytiker kalder nedjusteringen ”ekstremt skuffende”.
Foto: Chris Helgren
Foto: Chris Helgren
AF MARKETWIRE

Det amerikanske lavpris luftfartsselskab Jetblue venter en lavere indtjening i år end tidligere. At selskabet giver en sløj sommer skylden vækker bekymring om rejseefterspørgsel i USA.

Selvom Jetblue lige nu er det eneste amerikanske luftfartsselskab, der har hejst flaget for færre rejser indenrigs, så ses det som en afmatning i den indenlandske efterspørgsel.

”Nedjusteringen er ekstremt skuffende. Det nuværende indtægtsmiljø, hvor indenrigspriserne ses lavere, driver den store nedgang i indtjeningen forventninger,” skriver Helane Becker, analytiker hos TD Cowen, i et notat ifølge Bloomberg News.

Selv siger Jetblues direktør, Joanna Geraghty, at opdateringen af prognosen reflekterer de modvinde, som selskabet vil komme til at se på kort sigt.

”Det er opsigelsen af NEA (et samarbejde med American Airlines, red.), et udfordrende driftsmiljø i nordøst og et større end forventet skift efter corona til internationale langdistancemarkeder, hvilket presser efterspørgslen efter indenrigsrejser trods højsæson i sommerperioden,” siger Joanna Geraghty om nedjusteringen.

Jetblue venter en justeret indtjening per aktie i 2023 på 5-40 cent mod før 70-100 cent. Det er væsentligt under analytikernes estimat på 78 cent. Omsætningen ventes at vokse med 6-9 pct. mod før en høj encifret- til en lav tocifret vækst.

Jetblue falder 7,4 pct. med et par timers handel tilbage af tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også