Tesla undersøges for problemer i styretøjet

De amerikanske tilsynsmyndigheder skal se på risikoen for, at føreren kan risikere at miste kontrollen over styringen.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
/ritzau/Reuters

Den amerikanske elbilproducent Tesla er nu genstand for endnu en undersøgelse af de amerikanske tilsynsmyndigheder. Denne gang er det med fokus på klager, hvor føreren muligvis risikerer at miste kontrollen over styringen.

Det skriver Bloomberg News.

National Highway Traffic Safety Administrations kontor for defekter har åbnet en undersøgelse af op til 280.000 af den batteridrevne bilproducents Model 3 og Model Y, viser dokumenter offentliggjort tirsdag på tilsynsmyndighedens hjemmeside.

Myndighederne har fået 12 klager over styringsproblemer - herunder et rapporteret uheld, der også involverede en brand. Der var ikke tilskadekomne eller dødsfald er forbundet med de involverede køretøjer.

Tesla har ikke kommenteret undersøgelsen eller klagerne, skriver Bloomberg.

Undersøgelsen er den seneste i rækken af undersøgelser rettet mod Tesla, dets produkter og dets administrerende direktør, Elon Musk. Myndighederne er også i gang med at undersøge mulige problemer med Teslas sikkerhedsseler, rat og selvkørende funktioner.

Tesla falder 2,5 pct. med en times handel på det amerikanske aktiemarked tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også