Kapitalfond med SAS-interesse stiger til rekordniveau

Amerikanske Apollo Global Management, der har meldt sig som interesseret i at byde på nye fremtidige aktier i luftfartsselskabet, stiger torsdag til rekordniveau på børsen i USA.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af marketwire

Den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management, der har været bidragsyder til SAS’ chapter 11-proces og har meldt sig som interesseret i at byde på nye fremtidige aktier i luftfartsselskabet, stiger torsdag til rekordniveau på børsen i USA.

Det sker efter selskabets regnskab for andet kvartal, der var understøttet af blandt andet højere renter og større indbetalinger i pensionsforretningen Athene.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien stiger med to timers handel tilbage torsdag med 6,1 pct. til rekorden 86,21 dollar.

I andet kvartal blev det justerede nettooverskud hos Apollo Global Management også 1 mia. dollar - en fremgang på hele 75 pct. fra samme periode sidste år.

Oversat til overskud per aktie var resultatet på 1,70 dollar - lidt over konsensus blandt analytikerne på 1,65 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Apollo Global Management har ifølge retsdokumenter anmodet om at byde på nye aktier i SAS sammen med ”visse skandinaviske investorer.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også