Lukning af Nigers luftrum betyder længere omvej til Sydafrika

Der er tale om et meget stort område i det nordlige Afrika, som nu er lukket for civil luftfart, hvilket forlænger rejsen til blandt andet Sydafrika med 1000 km.
Air France er et af de flyselskaber, som bliver påvirket af det lukkede luftrum over Niger. | Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
Air France er et af de flyselskaber, som bliver påvirket af det lukkede luftrum over Niger. | Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Lukningen af luftrummet over Niger har øjeblikkeligt betydet, at fly fra Europa til eksempelvis Sydafrika skal ud på en længere omvej, der forlænger flyvetiden. Flere afgange er aflyst.

Det skriver branchesitet Check-In.

”Selskaber som Air France, British Airways og Lufthansa er nu tvunget til at flyve fra Algeriet gennem Mali og Burkina Faso for at komme til og fra Sydafrika. Det forlænger ruten med omkring 1000 km, og samtidig øges flyvetiden med en time fra 10 til 11 timer,” skriver Check-In.

Ifølge Flightradar24 betyder luftrumslukningen over Niger, at et meget stort område i det nordlige del af det afrikanske kontinent er lukket for civile fly.

”Lukningen af Nigers luftrum udvider betydeligt det område, som de fleste kommercielle flyvninger mellem Europa og det sydlige Afrika ikke kan flyve over,” lyder det fra Flightradar24 .

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også