Amerikansk producent dykker efter meldinger om batteribrande i el-lastbiler

Den amerikanske producent Nikola har midlertidigt stoppet salget af de batteridrevne lastbiler.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i Nikola dykker mandag, efter at den amerikanske elbilproducent tilbagekalder batteridrevne lastbiler på grund af flere meldinger om batteribrande.

Det skriver Bloomberg News.

Udover at tilbagekalde cirka 209 el-lastbiler, har Nikola også stoppet salget af lastbil-modellen midlertidigt.

I juni opstod der en brand i Nikolas eget hovedkvarter i Phoenix. Interne undersøgelser peger på, at en kølevæskelækage sandsynligvis er årsagen til bilbrandene.

Elbilproducenten råder sine kunder til at parkere udendørs, indtil en løsning er fundet. Nikola forventer, at have en plan klar i de kommende uger.

Aktien falder 14,9 pct. til 1,66 dollar i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også