Bybusser i Aarhus lukker for kontantbetaling

Når billetautomaterne bliver fjernet, forsvinder også muligheden for billetkøb med kontanter i bybusserne.
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Borgere, der rejser med bybusser i Aarhus ved at købe billet i bussernes egne automater, skal se sig om efter et alternativ.

Fra 1. november er det nemlig ikke længere muligt at købe billetter i bybusserne.

Det skriver trafikselskabet Midttrafik i en pressemeddelelse.

Når billetautomaterne bliver fjernet, forsvinder også muligheden for billetkøb med kontanter i busserne.

Derfor vil det fra 1. oktober ikke længere være muligt at veksle penge hos chaufføren i forbindelse med billetkøb i automaten.

For førtids- og seniorpensionister og borgere, der er fyldt 67 år, henviser selskabet til muligheden for at købe et pensionistkort, som stadig vil findes som papkort.

Midttrafik anbefaler, at kunderne allerede nu skifter til alternativer som app eller rejsekort.

Selskabet melder, at klistermærker og foldere placeret ”strategiske steder” skal forsøge at fange de kunder, der skal benytte sig af en ny billetmulighed.

Dertil vil Midttrafik i oktober yde en indsats for at hjælpe kunderne med skiftet, lyder det i meddelelsen.

Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også