Færre danskere mistede livet i trafikken i 2021

Antallet af trafikdræbte i Danmark er faldet med over 21 procent fra 2020 til 2021, viser nye tal fra EU.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Færre danskere blev dræbt i trafikken i 2021 sammenlignet med året før.

Det viser en ny opgørelse, som er baseret på data fra Care – EU’s trafikuheldsdatabase.

Opgørelsen viser, at der i 2021 var 22 trafikdræbte i Danmark per million indbyggere, mens der i 2020 var 28.

Det svarer til en reducering på 21 procent på et år.

Hvis man sammenligner med 2019, har der været et fald på hele 35 procent, fremgår det.

Danmark har dermed det tredje laveste antal trafikdræbte per million indbyggere i EU, hvor gennemsnittet til sammenligning var på 45 trafikdræbte per million indbyggere i 2021.

Faldet i antallet af trafikdræbte er en tendens, der ses i hele EU, hvor 22 ud af 27 medlemslande havde færre trafikdræbte i 2021 sammenlignet med 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også