Flere danskere rejser over Kattegat på grund af billig svensk krone

Svensk kronekurs påvirker selvfølgelig antallet af danskere, som rejser til Sverige, siger Stena Line-chef.
Foto: Scanpix Sweden/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Scanpix Sweden/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den lave kurs på den svenske krone har ført til stor vækst i antallet af danske rejsende over Kattegat hos Stena Line denne sommer.

Sådan lyder vurderingen fra det svenske rederi i en pressemeddelelse.

I alt har Stena Line haft 41 procent flere danske rejsende til Sverige i perioden juni til august 2023 sammenlignet med sidste år.

Derfor kommer der én yderligere daglig afgang mellem Frederikshavn og Göteborg fem af ugens dage.

”Den svenske kronekurs påvirker selvfølgelig antallet af danskere, som rejser til Sverige, da mad, logi og shopping bliver fortsat billigere for dem,” siger Stena Lines kommercielle chef, Ulf Staff, i en kommentar.

Nyhedsbureauet TT skriver, at antallet af svenske rejsende er mindsket med 18 procent i samme periode.

Én svensk krone svarer til 0,63 dansk krone onsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også