Underleverandør skal undersøge 3000 flymotorer og hensætter stort milliardbeløb

Omkring 3000 såkaldte turbofane-motorer skal over de kommende år tages ud, så de kan blive tjekket for, om der har komponenter, der er produceret af kontamineret metalpulver. 
Foto: Rtx/pr
Foto: Rtx/pr
af marketwire

Amerikanske RTX, som producerer systemer og dele til flysektoren, falder mandag med 8,4 pct. 

Det sker, da selskabets forretning for produktion af jetmotorer, Pratt & Whitney, har udvidet en undersøgelse af mulige tekniske udfordringer i næsten alle de motorer, som er leveret til Airbus’ seneste A320-fly, hvorved flere hundrede fly nu må holde stille i lufthavnene.

Omkring 3000 turbofane-motorer skal over de kommende år tages ud, så de kan blive tjekket for, om der har komponenter, der er produceret af kontamineret metalpulver. Det svarer til næsten alle de 3200 GTF-motorer, der i dag er i brug.

RTX vil i den forbindelse hensætte 3 mia. dollar til potentielle omkostninger forbundet med tilbagekaldelsen.

”Dette er i sagens natur en svær situation,” siger RTX’ topchef, Greg Hayes, ifølge Bloomberg News.

”Vi er laserfokuserede på at håndtere dette på den hurtigste og finansielt mest sunde måde.”

Frem til og med 2026 skal 350 fly hvert år i forbindelse med undersøgelserne og udbedringerne groundes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også