Tesla sagsøgt for racediskrimination på fabrik i Californien
Elbilproducenten Tesla er ifølge Bloomberg News blevet sagsøgt af regeringsorganet US Equal Employment Opportunity Commission for at skabe et fjendtligt arbejdsmiljø for minoriteter på sin fabrik i Californien.
Det er sorte medarbejdere, som ifølge retsdokumenter er blevet udsat for ”alvorlig eller gennemgående racechikane.”
Ifølge anklagen skulle Tesla også på unfair vis have svaret igen mod medarbejdere, der har klaget over behandlingen.