Mindst 20 mio. fejlramte airbags skal kaldes tilbage

Myndighederne ønsker et endnu større antal tilbagekaldt. (Opdateret)
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Af marketwire

General Motors har solgt i omegnen af 20 mio. køretøjer med potentielt farlige airbags. Myndighederne kræver, at General Motors tilbagekalder biler med airbags designet af ARC, inden flere bliver skadet eller dræbt.

Det skriver Wall Street Journal.

Antallet af berørte General Motors køretøjer, gør at bilproducenten er blandt de mest udsatte for de amerikanske myndigheders planer om at tilbagekalde 52 mio. oppustningsanordninger til airbags designet af ARC Automotive. En tilbagekaldelse på denne størrelse vil være blandt de største i USA nogensinde.

Den amerikanske myndighed National Highway Traffic Safety Administration har endnu ikke offentliggjort hvor mange biler eller hvilke modeller, der bliver påvirket af tilbagekaldelsen. Antallet af General Motors køretøjer med anordningerne designet af ARC kan derfor stige afhængigt af, hvordan myndighederne vælger at gå frem.

Airbagsene med anordningen er i en række tilfælde eksploderet med alt for stor kraft, hvilket har medført ulykker hvor mindst to er blevet dræbt og flere såret. Myndighederne sendte tilbage i april et brev til ARC med et krav om en tilbagekaldelse af anordningerne. ARC har dog afvist anmodningen fra myndigheden, hvilket har resulteret i, at myndigheden har måtte tage det usædvanlige skridt og planlægge en høring, lyder det ifølge avisen.

General Motors har indtil videre lavet fem tilbagekaldelser over de seneste seks år af køretøjer med de potentielt farlige airbags fra ARC. Den seneste tilbagekaldelse var tidligere på året og omfattede omkring 1 mio. køretøjer, efter at en kvinde kom til skade under en ulykke. Bilproducenten ser lige nu ingen grund til yderligere tilbagekaldelser, lyder det ifølge en udtalelse fra General Motors, skriver Wall Street Journal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også