Tesla har produktionsvanskeligheder med forsinket cybertruck

Ingeniørerne bag den nye pickup har kæmpet med grundlæggende problemer i produktionen.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Teslas længe ventede elektriske pickup, den såkaldte cybertruck, vil tage bilkoncernen ind i det mest lukrative bilmarked i Nordamerika, men ingeniørerne bag køretøjet har kæmpet med grundlæggende problemer som affjedring, bremserne og den usædvanlige form.

Det skriver Financial Times.

Cybertruckens usædvanlige form gør, at Tesla vil kunne lave taget af bare et stykke metal, hvilket kan nedbringe produktionsomkostningerne, men har vist sig samtidig at give udfordringer i at nå den ønskede produktion.

Tesla topchefen Elon Musk advarede i sidste uge om enorme udfordringer med at nå produktionsmængden på modellen, der første gang blev offentliggjort for fire år siden. 

Musk pegede dog på, at det er helt normalt, når det kommer til udviklingen af et produkt som cybertrucken, der er så teknologisk avanceret og anderledes, skriver Financial Times.

Når cybertrucken endelig kommer på markedet - den seneste forventning er i slutningen af november - vil det sætte Tesla i direkte konkurrence med Ford, General Motors og Stellantis på pickup-området.

Sidste år kom der rapporter frem om, at Teslas ingeniører havde udfordringer med helt grundlæggende problemer i udviklingen af cybertrucken som affjedring og pickuppens form.

Mennesker med kendskab til Teslas forsyningsnetværk fortæller, at bilkoncernen sent i processen har ændret mening om noget af ingeniørarbejdet, hvilket sammen med nærmest ugentlige ændringer i produktionsmængden har tilføjet øgede omkostninger og forsinkelser til projektet, skriver Financial Times.

Hvis Tesla kan få cybertrucken i mål, forventes der en stor profit til bilkoncernen. Industrien forventer, at elektriske køretøjer som cybertrucken kan bringe nye kunder til pickup-markedet, samtidig med at cybertruckens karakteristiske design vil kunne appellere til en helt ny kundebase.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også