GM og Honda skrotter millardsamarbejde om billigere elbiler

Det er kun et år siden, de to bilkoncerner gik sammen om projektet.
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Amerikanske General Motors og japanske Honda har valgt at skrotte et samarbejde om i fællesskab at udvikle billigere elbiler.

Det oplyser de to selskaber i en meddelelse.

Det er ellers blot et år siden, at de to bilkoncerner fandt sammen om projektet, hvori der skulle investeres 5 mia. dollar.

”Efter store undersøgelser og analyse er vi kommet frem til en fælles beslutning om at diskontinuere programmet,” hedder det i meddelelsen.

General Motors er for tiden ramt af en strejke blandt de amerikanske fabriksarbejdere, og den har efter fire uger kostet 800 mio. dollar på driften, oplyste selskabet tirsdag, samtidig med at yderligere 5000 ansatte meldte sig ind i konflikten og gik hjem.

General Motors har ifølge Reuters den senere tid nedtonet sine ambitioner på området for elbiler for i højere grad at fokusere på indtjeningen.

Honda holder trods onsdagens beslutning fast i sit mål om kun at sælge elbiler i 2040.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også