Det er blevet populært at sætte farten ned på motorvejene

Nye tal for Vejdirektoratet viser, at danskere i højere grad kører langsommere på motorvejene.
”Det ser ud til, at den lave hastighed er ved at have stabiliseret sig lidt,” siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
”Det ser ud til, at den lave hastighed er ved at have stabiliseret sig lidt,” siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En tendens har spredt sig på motorvejene, hvor flere bilister er begyndt at sænke hastigheden, efter at inflationen fik benzinpriserne til at stige voldsomt i 2022.

Men selv om priserne igen er faldet, holder tendensen ved.

”Det ser ud til, at den lave hastighed er ved at have stabiliseret sig lidt. For vi har allerede set, at der fortsat har været en tendens til, at man kører langsommere, selv om priserne er faldet,” siger Niels Moltved, der er projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

Statikken viser, at der i 2023 fortsat bliver kørt to til tre kilometer mindre i timen end i årene før prisstigningerne.

Priserne steg i 2022 som følge af, at Rusland invaderede Ukraine.

”Der er nok en del, der har fundet ud af, at man ikke kommer særlig meget senere frem ved at sætte hastigheden fem til ti kilometer ned.”

”Men man sparer måske flere hundrede kroner om måneden, hvis man er daglig pendler,” siger Niels Moltved.

Og ifølge ham er der mange fordele ved, at hastigheden er lavere på motorvejene. Både besparelser og at der kommer mindre CO2 ud i atmosfæren, samt at der sker færre uheld i trafikken.

Selv om hastigheden i gennemsnit er faldet, viser tallene, at danskere har tendens til at køre hurtigere på vejene om foråret og sommeren. Men det er der ifølge Niels Moltved en god grund til.

”Der har altid været en årstidsvariation i hastighederne, og det har selvfølgelig noget at gøre med dagslyset. Når der er mere lys, kører man en smule stærkere,” siger Niels Moltved.

I tallene har elbilerne også spillet en mindre rolle, som i dag dækker over 6 procent af alle personbiler i Danmark.

Elbilisterne har nemlig en tendens til at holde farten nede, fordi batteriet hurtigt løber tør for strøm.

Derudover kan der også være andre parametre i spil - eksempelvis trængslen, vejret, omfanget af dagslys og bilisternes økonomi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også