150 mio. kr. over fem år. Det er så meget økonomisk støtte, som tre af landets regionale lufthavne samlet kan se frem til, hvis regeringens udspil om grøn luftfart bliver vedtaget.

Baggrunden er en ny passagerafgift, der skal indfases fra 2025 til 2030. Den vil gøre det 60 kr. dyrere at flyve fra en dansk lufthavn, hvis slutdestinationen er en anden dansk eller europæisk lufthavn. 

For at kompensere lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Karup i Midtjylland for det forventede passagertab vil regeringen altså støtte hver af lufthavnene med 10 mio. kr. årligt i perioden. 

Beregninger viser dog, at støtten skyder væsentligt over, hvad lufthavnene ifølge udspillet reelt står til at tabe i indtægt.

Spørger man Mikael Skou Andersen, professor i miljøøkonomi og -politik på Aarhus Universitet, er det svært at ane logikken i det beløb, man har valgt at kompensere lufthavnene med.

”Det bliver jo så i virkeligheden til et tilskud til at holde liv i noget forurening, som man ikke burde give tilskud til,” siger Mikael Skou Andersen til MobilityWatch.

Ifølge ham går det høje støttebeløb derfor i virkeligheden imod den grundlæggende tankegang bag, at man overhovedet laver grønne afgifter.

Ender som nettotilskud

Den nye passagerafgift på 60 kr. skal betales i den lufthavn, som passageren flyver fra. 

Tager man udgangspunkt i passagertal fra 2019 fra Trafikstyrelsen, svarer støttebeløbet for hver enkelt lufthavn til, at de vil modtage mellem 173 kr. og 266 kr. per passager, der flyver ud af lufthavnen – altså tre-fire gange mere end passageren betaler i afgift.

Ifølge Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, skal man dog også tage højde for den indtægt, som lufthavnene taber, hvis færre passagerer flyver ind i lufthavnen som følge af prisstigninger. 

Uden at kende alle detaljer i det regnestykke, som regeringen har lavet, har Mogens Fosgerau selv udregnet, hvad lufthavnenes kompensation lyder på per mistet passager.

I regeringens udspil forventer man en nedgang i indenrigspassagerer på 9 pct., når afgiften er fuldt indfaset i 2030. Hvis det tal holder stik, svarer det til, at lufthavnene - baseret på passagertal fra 2019 - vil miste 24.000 passagerer på både ankomster og afgange til sammen. 

Sammenholdt med den foreslåede støtte til lufthavnene i perioden svarer det til, at lufthavnene vil blive kompenseret med 1250 kr. per mistet passager - et tal, der ifølge Mogens Fosgerau ligger langt højere, end nogen af de tre lufthavne tjener på den enkelte passager.

”Når man overkompenserer – og med så meget - så er det svært at se, hvorfor de gør det. Så ender det tiltag, der skulle regulere lufttrafikken, bare med at blive et netto-tilskud til lufthavnen,” siger Mogens Fosgerau.

”Jeg forstår ikke, hvad det skal til for.”

Tag toget

Selvom begge professorer forstår meningen med at kompensere præcis de mindre lufthavne, er de uforstående overfor den høje støtte. 

”Regnestykket viser jo, at lufthavnene bliver kompenseret mere, end de taber. Det er problematisk, for den her afgift giver jo kun mening, hvis man kun kompenserer det tab, som lufthavnene får,” siger Mogens Fosgerau.

Mikael Skou Andersen forklarer, at de regionale lufthavne i reglen forurener mindre end de større lufthavne på grund af de fly, man benytter i disse lufthavne. 

Derfor bliver de mindre, regionale lufthavne ramt hårdere af den afgiftsstruktur, man har foreslået, hvis man sammenligner deres udledning med større lufthavnes. 

Selvom forureningen generelt ikke er lige så høj på indenrigsruter som ud af landet, mener professoren dog alligevel, at man bør vælge transportformer som tog fremfor fly.

”Flytrafikken er jo en kæmpe miljøbelastning, så vi er nødt til at flyve mindre, indtil vi har nogle grønne brændstoffer. Vi kan ikke flyve rundt på den måde, vi har gjort indtil nu,” siger Mikael Skou Andersen. 

Formålet med regeringens udspil er bl.a. at bane vejen for den grønne omstilling af indenrigsluftfarten. Regeringen har en målsætning om at få en grøn indenrigsrute i 2025. I 2030 håber man, at al indenrigsflyvning vil være 100 pct. grøn.

Derfor opfordrer Mikael Skou Andersen også til, at regeringen i hvert fald sikrer sig, at de ekstra støttekroner, man har lagt op til, bliver brugt på at indfri den ambition.

”Hvis man vil give noget ud over det, som de bliver forfordelt (fordi de rammes hårdere af afgiften, red.), så burde det nok gives mere målrettet - for eksempel til grønne flybrændstoffer,” siger Mikael Skou Andersen.

Afventer udmøntning af støtte

Hos én af sagens tre hovedaktører forholder man sig afventende til, hvilken betydning den planlagte nye støtte vil få, og hvordan den bliver udmøntet.

Landet sydligste lufthavn, Sønderborg Lufthavn, står ifølge udspillet til at modtage ekstra støtte på 8 mio. kr. om året mellem 2025 og 2030. I 2022 fik Sønderborg Lufthavn nemlig 1,9 mio. kr. i støtte.

Direktør Christian Berg forventer imidlertid ikke, at ”de 8 mio. kr. pludselig står på kontoen”.

”Det stående spørgsmål er lige nu, hvordan vi får fingrene i pengene. Jeg kan forestille mig, at der skal være noget incitament,” siger lufthavnsdirektøren.

Christian Berg siger, at Sønderborg Lufthavn nysgerrigt afventer, hvordan pengene bliver fordelt.

”Jeg antager, at det vil give rigtig god mening at bruge dem til grøn omstilling, grønnere løsninger og sænke sit CO2-aftryk. Det vil være meget nærliggende,” siger han.

Lufthavnsdirektøren vil ikke forholde sig til, hvorvidt der er tale om overkompensation. Han henviser dog til, at lufthavnen de senere år har kørt med underskud. 

I 2022 fik lufthavnen et underskud på knap 1,6 mio. kr., hvilket er på niveau med minusset for 2021.

Bekymrende at afgift bruges på driftsstøtte

Hos Dansk Erhverv Transport vil branchedirektør Jesper Kronborg heller ikke kommentere, hvorvidt der er tale om overkompensation. 

Han fastslår dog, at han anser den ekstra støtte som en anerkendelse og forståelse af, at luftfart kan spille en vigtig rolle for mobiliteten i Danmark både nu, men også fremadrettet.

”Der kommer til at ske meget inden for luftfarten de næste mange år, og der kan det give mening, at man ikke har afskrevet sig muligheden for at benytte mindre lufthavne i Danmark,” siger Jesper Kronborg.

Den holdning anerkender Karsten Lauritzen, direktør i Dansk Industri Transport. Han mener dog også, at den del af udspillet, der handler om ekstra kompensation til indenrigslufthavnene, er ”et klart politisk hensyn”.

”Der er ikke et stort kommercielt marked, så jeg ser det som et politisk hensyn, og det er jo helt legitimt. Jeg synes dog, det er lidt bekymrende, at man rykker støtten væk fra finansloven og i stedet lader lufthavnene blive støttet af via en afgift, som burde gå til grøn omstilling,” siger Karsten Lauritzen.

Som tidligere politiker kan Karsten Lauritzen godt forstå, at man i udspillet vil tilgodese de regionale lufthavne.

”Det er bare ikke noget, der skaber mange job, og det er heller ikke noget, der skaber grøn omstilling af industrien.”

MobilityWatch har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to professorer. 

Han stiller sig uforstående overfor, hvorfor støttebeløbet skulle være problematisk. Han afviser i samme omgang at stille krav til, hvad støtten skal bruges til. 

Læs ministerens svar til kritikken her: 

Minister om kritik af lufthavnsstøtte: ”Jeg kan faktisk ikke se noget problematisk i det”