General Motors-ansatte stemmer for ny overenskomst med smalt flertal

Kun omkring 55 pct. stemte for aftalen, der ellers sikrer en markant lønfremgang.
Strejkende medlemmer af United Auto Workers. | Foto: Matthew Hatcher/AFP/Ritzau Scanpix
Strejkende medlemmer af United Auto Workers. | Foto: Matthew Hatcher/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Et smalt flertal af de ansatte hos den amerikanske bilproducent General Motors har stemt for den nye overenskomst, der er blevet aftalt mellem fagforeningen United Auto Workers (UAW) og selskabet.

Selv om aftalen sikrer en lønstigning på hele 25 pct. og ekstra tilskud til højere leveomkostninger, var det nemlig langt fra alle, der var overbeviste om den.

Kun omkring 55 pct. af UAW-medlemmerne hos General Motors stemte nemlig for, skriver Bloomberg News torsdag.

General Motors er det første selskab, der får aftalen stemt helt igennem, selv om det var det sidste af de tre store, der foruden GM tæller Ford og Stellantis, til at nå en aftale med UAW.

Det er blandt andet pensionsdelen af aftalen, der har skabt utilfredshed mange steder.

Den sikrer nemlig ”kun” 9,4 pct. ekstra i pensionsposen, hvilket har fået særligt ældre medarbejdere til at stille sig på bagbenene, fordi de mener, at aftalen er bedre for folk, der endnu ikke er ansat, end for folk, der har været på lønningslisten i mange år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også