Tesla nærmer sig investering på 2 mia. dollar i Indien

Aftalen afhænger bl.a. af, at Indien er villige til at sænke sine importafgifter i en periode, lyder det.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der har længe været rumlerier om en mulig investering fra Teslas side i en ny fabrik i Indien, hvor premierminister Narendra Modi tidligere har mødtes med elbilproducentens topchef, Elon Musk.

Nu er en beslutning om at investere op mod 2 mia. dollar kommet tættere på, skriver Reuters, hvis regeringen i Indien går med til at reducere sine importafgifter på biler til 15 pct. i fabrikkens første to års drift.

Den indiske regering skulle således være i overvejelser om at nedsætte afgiften, som i dag er på 70 pct. for elbiler, der koster mindre end 40.000 dollar, og på 100 pct. på dyrere modeller. Regeringen ønsker dog et lavere antal importerede biler i perioden, end Tesla har foreslået.

Hverken Tesla eller de indiske myndigheder har svaret på Reuters henvendelse om en kommentar til oplysningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også