Southwest Airlines idømt millionbøde af USA's transportsministerium

Det er den største bøde, transportministeriet nogensinde har uddelt.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske luftfartsselskab Southwest Airlines er blevet idømt en bøde på 130 mio. dollar af USA’s transportministerium for et driftsnedbrud, der sidste år strandede mere end 2 mio. passagerer.

Det skriver Bloomberg News.

Bøden, der svarer til knap 890 mio. kr., er 30 gange større end nogen anden bøde, som transportministeriet har udstedt.

Størstedelen af bøden skal bruges til at godtgøre de passagerer, der oplevede større forsinkelser eller missede flyafgange, skriver transportministeriet, DOT, ifølge Bloomberg News.

”Beslutningen i dag danner præcedens og sender et klart budskab: Hvis luftfartsselskaberne svigter deres passagerer, vil vi i så vid udstrækning som muligt holde dem ansvarlige,” siger USA’s transportminister, Pete Buttigieg, i en meddelelse.

DOT har efter en efterforskning af nedbruddet konstateret, at Southwest Airlines ikke formåede at yde kundeservice, holde kunderne opdateret om flyafgangenes status eller refundere sine kunder på ordentlig vis.

Southwest Airlines skriver i en meddelelse, at selskabet er ”taknemmelig” for at have nået en ”forbrugervenlig løsning”. Luftfartsselskabet har ændret sin kompensationspolitik, så kunder fra april 2024 vil modtage rabatkuponer på mindst 75 dollar i tilfælde af aflysninger eller større forsinkelser.

Luftfartsselskabet måtte i december 2022 aflyse mere end 16.700 flyvninger over 10 dage på grund af en snestorm.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også