Arriva dropper egne salgskanaler til billetkøb

Selskabet rykker sit digitale billetsalg et andet sted hen.
Næste år skal man købe sine digitale billetter et andet sted, end man er vant til, hvis man skal med et Arriva-tog. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Næste år skal man købe sine digitale billetter et andet sted, end man er vant til, hvis man skal med et Arriva-tog. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Arriva siger farvel til sin webshop og app. Begge steder har man hidtil kunnet købe billetter til Arrivas tog og busser, men fra næste år er det slut.

Bus- og togoperatøren rykker i stedet sit digitale billetsalg over i appen Rejsebillet, som er Rejsekort & Rejseplanens nye, landsdækkende billetapp.

Det skriver Arriva på sin hjemmeside.

”At vores passagerer får en nem og enkel rejseoplevelse, er vigtigt for os i Arriva. Derfor omfavner vi også udviklingen med den nye, landsdækkende billetapp, Rejsebillet,” uddyber Therese Christensen, kommerciel chef i Arriva, på Linkedin.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Med Rejsebillet-appen er billetsalget blevet samlet ét sted på tværs af operatører. Uanset om man skal med tog eller bus, kan man købe sin billet der. Det er er en udvikling, som Arriva ønsker at støtte, skriver selskabet på sin hjemmeside.

”Vi har derfor som det første trafikselskab besluttet at lukke vores egne digitale salgskanaler og hjælpe vores kunder trygt over på Rejsebillet, så det som kunde bliver enklere og nemmere at tilgå kollektiv trafik,” lyder det fra Therese Christensen.

Både Arrivas webshop og Arriva Tog-appen vil være i drift til og med den 29. februar 2024, står der på Arrivas hjemmeside.

Arriva skifter næste år også navn til Gocollective. Selskabet fik tidligere i 2023 nyt ejerskab, som foruden det nye navn også for nylig har løftet sløret for en ny strategi. Det kan du læse om mere herunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også