Trods sløj årsstart ser Airbus ud til at have nået sit leverancemål i 2023

Målet lød oprindeligt på 720 flyleverancer.
Over 100 af flyene har Airbus leveret i december. | Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
Over 100 af flyene har Airbus leveret i december. | Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den franske flyproducent Airbus ser ud til at have nået sit leveringsmål for 2023 efter en stigning i produktionen i december.

Det skriver Bloomberg News.

Airbus leverede 733 fly i det forgangne år ifølge foreløbige data fra Aviation Flights Group. Det bekræfter en kilde med indblik i flyproducentens tal også overfor Bloomberg News.

Den franske flyproducent havde et mål om 720 leverancer.

Airbus startede ellers december med 97 færre fly end leveringsmålet, og dermed formåede flyproducenten næsten at slå sin produktionsrekord på 138 fly i december 2019.

Ifølge Bloomberg News stiger Airbus’ produktion ofte i december, for at flyproducenten kan nå sine årlige mål.

Trods det langsomme leveringstempo i starten af året har Airbus’ administrerende direktør, Guillaume Faury, hele tiden holdt fast i målet.

Af de leverede fly i 2023 var 579 af dem Airbus’ bedst sælgende model, A320neo, mens modellen A350 udgjorde 57 leveringer.

Aktien stiger 1,5 pct. på børsen i Paris.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også