SAS med lille passagerfremgang i december

SAS fløj med 1,6 millioner passagerer i december, svarende til en stigning på 6 pct.
For hele 2023 kan SAS notere en fremgang på mere end 5 mio. passagerer | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
For hele 2023 kan SAS notere en fremgang på mere end 5 mio. passagerer | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Luftfartsselskabet SAS fortsatte passagerfremgangen i december, hvor man fløj med 1,6 millioner passagerer.

Det er en fremgang på 6 pct. i forhold til samme måned året forinden og skyldes både en pæn fremgang på langdistanceruterne og i Europa.

Dog gik antallet af indenrigspassagerer tilbage med 9,5 procent i samme periode.

Med til billedet hører, at SAS’ udbudte kapacitet voksede med 12 procent målt i sædekilometer, som opgøres ved at gange det samlede antal udbudte sæder med den distance, der bliver fløjet.

Luftfartsanalytiker og aktieanalysechef ved Sydbank, Jacob Pedersen, kalder passagertallene lidt bedre end forventet.

Han sammenligner med Norwegian, der havde én procent færre passagerer i december.

Til gengæld var Norwegians billetter 18 procent dyrere end for et år siden, hvor SAS har fastholdt nogenlunde samme prisniveau.

”For hele 2023 kan SAS notere en fremgang på mere end 5 mio. passagerer - godt hjulpet af fraværet af pilotstrejke i sommeren sammenlignet med 2022.”

”Desuden har SAS holdt billetpriserne stort set uændrede hen over året, og det har helt sikkert også hjulpet med at vinde markedsandele,” lyder vurderingen fra Jacob Pedersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også