Delta Air Lines prognose ramt af højere omkostninger

Aktien falder efter indtjeningsprognose.
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det amerikanske luftfartsselskab Delta Air Lines skuffer med indtjeningsprognosen for 2024, da vedvarende høje omkostninger modvirker gevinsterne fra et opsving i internationale rejser.

Aktien handles 4,9 pct. lavere i 40,20 dollar i fredagens amerikanske formarked.

Den justerede indtjening per aktie ventes i år at nå 6-7 dollar, hvilket er under det langsigtede mål på mere end 7 dollar. Midtpunktet i 6,50 dollar er dog helt præcis på linje med analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News.

Prognosen viser, at Delta ikke er immun over for de forhøjede omkostninger og andre udfordringer, der plager luftfartssektoren, da mangel som følge af forsyningskædeproblemer har øget motorreparationstider og bremset leveringen af nogle nye fly.

”I 2024 er efterspørgslen efter flyrejser fortsat stærk, og vores kundebase er i en sund finansiel position, der ser rejser som en topprioritet,” siger topchef Ed Bastian.

Tallene for fjerde kvartal er dog i store træk bedre end ventet, hvor omsætningen blev på 13,66 mia. dollar mod ventet 13,53 mia. dollar.

Den justerede indtjening efter skat er faldet 13 pct. i kvartalet til 826 mio. mod et ventet fald til 757,9 mio. dollar.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også