Nedtur for amerikanske luftfartsselskaber efter Delta-melding

En nedjustering fra Delta rammer aktiekursen hos alle de fire store amerikanske luftfartsselskaber.
Foto: Charlie Riedel/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Charlie Riedel/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det er de fire store luftfartsselskaber, United Airlines, American Airlines, Southwest Airlines og Delta Air Lines, som trækker mest ned i fredagens S&P 500-indeks med kursfald på 5-10 pct., efter Delta Air Lines med sit regnskab for fjerde kvartal reelt har reduceret sin prognose for 2024.

Delta Air Lines regner nemlig nu med en indtjening per aktie i år på 6-7 dollar, og selv om det udvidede interval i toppen kunne pege på samme overskud som det langsigtede mål på 7 dollar per aktie, er det ikke tolkningen i markedet.

Luftfartskæmpen begrunder nemlig den udvidede prognose med stigende omkostninger, blandt andet fra øgede reparationsomkostninger, og højere lønudgifter.

”I 2024 er efterspørgslen efter flyrejser fortsat stærk, og vores kundebase er i en sund finansiel position, der ser rejser som en topprioritet,” siger topchef Ed Bastian.

Tallene for fjerde kvartal fra Delta var imidlertid lidt bedre end ventet, da omsætningen blev på 13,66 mia. dollar mod ventet 13,53 mia. dollar.

Den justerede indtjening efter skat fald dog 13 pct. i kvartalet til 826 mio. dollar, men mod et ifølge Bloomberg News ventet fald til 758 mio. dollar.

Af de fire store luftfartsselskaber er det lavprisselskabet Southwest, som klarer sig bedst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også