Daihatsu-skandale foranlediger ændringer hos Toyota

Planerne bliver afsløret i næste måned.
Der er ændringer på vej hos Toyota. | Foto: David Dee Delgado/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er ændringer på vej hos Toyota. | Foto: David Dee Delgado/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

En skandale om sikkerhedstest hos den japanske bilproducent Daihatsu lægger pres på krav om forandringer hos moderselskabet Toyota, efter at Daihatsu sidste år afslørede udbredte problemer med kollisionssikkerhedstest i mere end tre årtier.

Det skriver Financial Times.

I slutningen af sidste år måtte Daihatsu som følge af en større undersøgelse indledt af transportministeriet suspendere alle bilforsendelser på verdensplan, og i sidste uge fik selskabet frataget certificeringen af tre af sine køretøjer og var dermed tvunget til at standse produktionen af dem, indtil licenserne er genvundet.

Bekymringen for følgerne for Daihatsu og dens massive base af leverandører er endda så stor, at den blev rejst på en pressekonference i Bank of Japan, hvor centralbanken udviste bekymring for indvirkningen på erhvervslivet.

En yderligere undersøgelse af sikkerhedsudfordringerne understregede desuden, at der er blevet lagt pres på Daihatsus medarbejdere efter selskabet øgede produktionen af oversøiske kompaktbiler til Toyota og andre bilproducenter, samt at selskabet kæmpede med stramme deadlines for levering.

Koji Sato, der er Toyotas administrerende direktør, har udtalt, at Toyota vil afsløre planerne for en revision af Daihatsu i næste måned og antyder, at det potentielt kan blive en del af ledelsesstrukturen i den bredere gruppe.

”Hvad, der sker nu, viser, at vi står overfor udfordringer i måden, selskabet ledes på,” siger Koji Sato.

Samtidig udtrykkes der også et ønske om at styrke koncernstyringen, så det store netværk af datterselskaber kan indføre ”Toyotas koncernfilosofi”.

”Det er vigtigt for os at styre selskabet som helhed, så den kan vise sin kollektive styrke,” siger Koji Sato.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også