SAS fløj med flere passagerer i januar

SAS stiger i forhold til sidste år.
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

SAS opnåede i januar en stigning i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 8,6 pct. i forhold til samme måned året før.

Det viser SAS’ trafikstatistik onsdag formiddag.

Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) steg med 4,7 pct. i måneden, og sædeudnyttelsen (kabinefaktoren) opgøres til 70,0 pct. I forhold til samme måned sidste år er belægningsprocenten steget 2,5 pct.point.

SAS transporterede samlet 1,450 mio. passagerer i januar, hvilket var 1,4 pct. flere end i samme måned året før.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, steg med 1,8 pct. i januar.

”Vi er glade for at se, at flere og flere vælger at rejse med SAS,” siger topchefen Anko van der Werff i meddelelsen og fortsætter:

”Vi lancerede vores sommerprogram i januar og tilføjede flere nye og spændende destinationer i Skandinavien, Europa og USA.”

Han fremhæver også, at SAS nu har annonceret et samarbejde med Airbus, Swedavia, Vattenfall og Avinor, for i fællesskab at undersøge gennemførligheden af infrastruktur til brintdrevne fly i lufthavne i Norge og Sverige.

”Ved at samarbejde med nogle af de stærkeste aktører i branchen, påtager vi os vores rolle i at drive omstillingen mod at opnå netto-nul emissioner,” slutter han.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også