Tesla-medarbejdere forbereder sig på fyringer

Ledere er blevet bedt om at vurdere, hvor vigtige deres medarbejdere er.
Tesla beskæftiger 140.000 ansatte på globalt plan. | Foto: Noah Berger/AP/Ritzau Scanpix
Tesla beskæftiger 140.000 ansatte på globalt plan. | Foto: Noah Berger/AP/Ritzau Scanpix

Der kan være fyringer på vej hos den amerikanske bilproducent Tesla. Det frygter medarbejderne i hvert fald.

Ifølge Bloomberg er lederne af de enkelte afdelinger nemlig blevet bedt om at vurdere, om hver af deres medarbejderes stillinger er vigtige for Tesla, hvilket har fået medarbejderne til at forberede sig på fyringer.

Tesla har fordoblet sin medarbejderstab siden 2020 og beskæftiger 140.000 ansatte på globalt plan. 

Bilproducenten har på det seneste oplevet en afmatning i salgstallene, og topchef Elon Musk har i den forbindelse varslet omkostningsbesparelser. 

Elon Musk er kendt for at have en nådesløs tilgang til de virksomheder, han driver, skriver Bloomberg. Tidligere har han givet de ansatte på det sociale medie X, som han også ejer, et ultimatum om at rette ind eller blive fyret.

Tesla har ikke svaret på Bloombergs forsøg på at få en kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også