Lucid er den seneste elbilproducent til at sænke prisen grundet vigende efterspørgsel

Det er den anden prisreduktion, som elbilproducenten foretager inden for to måneder.
Foto: David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Elbilproducenter lancerer endnu en runde prisnedsættelser for at få flere køberes interesse efter et mindre salg end ventet. Lucid har sænket prisen på Air-modellen med 10 pct. Det er den anden prisreduktion for biler på to måneder. I sidste uge sænkede el-lastbilproducenten Rivian Automotive prisen med 4 pct.

Det skriver Wall Street Journal.

Bilindustriens overvurdering af efterspørgslen på elbiler i det forgangne år har bidraget til en bølge af prisnedsættelser og rabatter, der skulle sætte gang i salget. Tesla, der er den bedst sælgende elbilproducent i USA, samt General Motors, Ford Motor, Hyundai Motor og Kia har alle sænket priserne i takt med, at salget af elbiler er aftaget.

Men for andre nystartede selskaber, som ikke er rentable, rammer prispresset særligt hård. Mens selskaber som Tesla og Ford har rentable forretninger, der kan hjælpe med at absorbere virkningen af reducerede priser, står startups som Lucid og Rivian over for udfordringen med at skulle sælge flere køretøjer og samtidig levere dem med overskud.

For sådanne selskaber kommer prisnedsættelserne på et kritisk tidspunkt, hvor de har brug for penge til at udvide salget og lancere nye modeller til lavere priser for at konkurrere med større rivaler.

”Vi ønsker at introducere flere muligheder til mere overkommelige priser, som vil være med til at fremme udbredelsen af elbiler og åbne Rivian-brandet for nye kunder,” siger en talsperson fra Rivian med henvisning til de seneste prisændringer.

Flere analytikere har nedjusteret deres forventninger til nystartede elbilselskaber i de seneste måneder på grund af bekymring for, at prisnedsættelser kombineret med svag kundeefterspørgsel vil gøre det sværere for dem at konkurrere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også