Fransk leverandør til bilindustrien skal af med 10.000 ansatte

Det er transitionen mod elbiler og konkurrence, der gør ondt på Forvia, som vil skære medarbejderantallet over fem år.
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Forvia, der producerer dele og reservedele til biler, er ramt af overgangen fra benzin- og dieseldrevne biler til elbiler, og derfor planlægger den franske kæmpe at skære kraftigt i antallet af ansatte.

Hele 10.000 medarbejdere skal over de kommende fem år afskediges, fordi der ikke længere vil være behov for dem, og fordi Forvia vil benytte kunstig intelligens i jagten på effektiviseringer, så koncernen kan konkurrere bedre med asiatiske aktører.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til topchef Patrick Koller.

Reduktionen i medarbejderstaben skal efter planerne ske ved naturlig omgang og medarbejderomsætning, og i 2028 skal der på den baggrund være sikret en omkostningsreduktion på 500 mio.- euro om året.

Forvias aktie faldt mandag 12,7 pct. på børsen i Paris, da analytikerne stillede spørgsmålstegn ved forretningens udsigter på det kinesiske marked, selv om prognosen for 2024 fra Forvias side var stort set på linje med konsensus.

Da omkring 45 pct. af Forvias indtægter kommer fra de asiatiske markeder, er koncernen ekstra følsom over for konkurrence på de markeder.

Den franske koncern, der blandt andet producerer lygtemærket ”Hella”, havde ved udgangen af sidste år 75.500 ansatte.

Kursen på Forvias aktier er nu dykket mere end 31 pct. siden nytår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også