Medie: Nissan vil muligvis købe sig ind i Fisker

Et køb vil kunne give Nissan adgang til en el-pickup truck og en finansiel livline til Fisker.
Foto: Jonathan Damslund
Foto: Jonathan Damslund
AF MARKETWIRE

Japanske Nissan Motor er ifølge Reuters i fremskredne forhandlinger om at investere i det kriseramte amerikanske elbilfirma Fisker.

En transaktion kan give Nissan adgang til en el-pickup truck og en finansiel livline til Fisker, ifølge to personer med kendskab til forhandlingerne.

Der drøftes angiveligt blandt andet en investering fra Nissan på mere end 400 mio. dollar i Fiskers pickup truck-platform.

Fisker skal så efter planen bygge sin Alaska-pickup fra 2026 på en af sine amerikanske samlefabrikker, siger en af kilderne.

Nissan vil bygge sin egen elektriske pickup på den samme platform, forlyder det også. Nissan har amerikanske samlefabrikker i Mississippi og Tennessee.

Aktien i Fisker faldt fredag 34 pct., efter at selskabet torsdag advarede om, at det uden frisk kapital måske ikke kunne fortsætte som en ”going concern”.

I eftermarkedet rettede aktien sig imidlertid 4 pct. efter skriverierne om Nissan Motor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også