Oliepriserne falder efter stigning i amerikanske olielagre

Særligt to årsager ligger bag udviklingen.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder onsdag morgen efter stigninger i de amerikanske olielagre, og uændrede udsigter til produktionsnedskæringer fra de største olieproducenter.

En tønde af den europæiske referenceolie, brent, koster onsdag morgen 85,49 dollar mod 86,60 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 80,98 dollar mod 82,06 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre steg med 9,3 mio. tønder i sidste uge ifølge kilder, der citerer American Petroleum Institute, skriver Reuters.

Officielle data for de amerikanske olielagre offentliggøres i eftermiddag.

Organisationen af olieeksporterende lande og dens allierede, Opec+, ser ikke ud til at ændre i produktionsnedskæringerne på 2,2 mio. tønder om dagen før en ministersamling i juni, udtaler tre kilder til Reuters forud for et møde i komiteen onsdag i næste uge.

Rusland har beordret virksomheder til at sænke produktionen for at overholde målet om nedskæringerne. Ligeledes har Iraks olieministerium den 18. marts udtalt, at eksporten reduceres for at kompensere for tidligere overproduktion, der overskred dets kvotegrænser.

Annonceringen af disse indskrænkninger, sår ifølge Reuters tvivl om Opec og dets allieredes evne til at overholde de besluttede nedskæringer. I februar overskred Opec sine mål med 190.000 tønder om dagen, viser en undersøgelse af Reuters.

Markedet vil holde skarpt øje med Opec-medlemmer og ethvert tegn på, at deres holdninger til produktionskvoterne ændres, udtaler analytikere hos ANZ i en rapport.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også