Musk afviser: Tesla vil ikke sløjfe udvikling af billig elbil

Set i forhold til konkurrenterne, især de kinesiske, mangler Tesla en bil i den billigere klasse, og derfor er det amerikanske selskab ikke længere verdens største producent af elbiler.
Elon Musk er adm. direktør i Tesla. | Foto: Tingshu Wang
Elon Musk er adm. direktør i Tesla. | Foto: Tingshu Wang
AF MARKETWIRE

”Reuters lyver,” skriver Elon Musk fredag på sin profil på det sociale medie X.

Den kradse melding kommer, efter at nyhedsbureauet med henvisning til unavngivne kilder har skrevet, at Tesla, hvor Elon Musk er topchef, skulle have besluttet sig for at droppe planerne om at udvikle og lancere en elbil i den helt billige kategori.

Set i forhold til konkurrenterne, især de kinesiske, mangler Tesla en bil i den billigere klasse, og derfor er det amerikanske selskab ikke længere verdens største producent af elbiler.

Det er nu mere end tre år siden, at Elon Musk, selskabets grundlægger, første gang talte om at udvikle en bil til en pris på 25.000 dollar

Det var i øvrigt også Reuters, som tilbage i januar i år, ligeledes baseret på unavngivne kilder., skrev, at Tesla ville være klar til at producere en ny lavpris-elbil med navnet ”Redwood” fra midten af 2025. Den historie skød Elon Musk ikke ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også