Medicinalvirksomhed køber busrute hos Movia

Bavarian Nordic køber busrute til Kvistgård. 
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Bavarian Nordic har købt en busrute hos Movia, der skal hjælpe vaccineproducentens medarbejdere med at mindske transporttiden til produktionsfaciliteterne i Kvistgård.

Det er første gang, at et privat selskab køber en busrute hos Movia, skriver Børsen.

Siden november har linje 70E kørt fra endestationerne Humlebæk Station til Bavarian Nordics produktionsfaciliteter.

”Vi stod i en situation, hvor vi ikke havde tid til at vente på, at det blev en politisk prioritet. Vi er i stor vækst og har brug for at kunne hjælpe vores medarbejdere med at mindske transporttiden til arbejde nu,” siger Rolf Sass Sørensen, der er IR-chef i Bavarian Nordic, til Børsen.

Antallet af Bavarian Nordics medarbejdere i Kvistgård er over det seneste år fordoblet til omkring 800.

Også kontraktforskningsselskabet Fujifilm Dyosynth Biotechnologies i Hillerød har måttet købe ekstra afgange hos Movia.

Det fremgår ikke, hvad Bavarian Nordic har måttet betale for busruten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også